Galskab (Phnom Phen, Cambodja)

ni år efter syndefaldet i Pol Pots blodige marker for massedrab
i de samme egne allerede arret af massive tæppebombningers ondskab
var mine bevægelser i Pnom Phen til stadighed overvåget i det besatte land
der med en udtæret og itureven befolkning var efterladt i choktilstand

på vej længere oppe langs Mekongfloden omkring Kampong Chams delta
lå ueksploderede miner overalt på femtende år i de engang så frodige risbælter
hver dag fandt landsbyens folk lemlæstede børn på de tilvoksede stier og diger
hjemløse børn uden tilhør for det meste alene uden deres forsvundne familier

til tider tager jeg tingene så langt som muligt
andre gange lader jeg dem bare stå
men her er der noget uopretteligt
som måske ikke er til mig at forstå

fattigdommens fejlernæring og fravær af skoler og tilsyn var på andre måder tilintetgørende
to uger forinden havde vilde hundekobler med virus i kroppen bidt to forældreløse søskende
nu grebet af galskaben var de angste stakler uden plejemulighed mod hjernebetændelsen
og lå i et hul i jorden med tremmer foroven smertefuldt skrigende på vej mod forløsningen

til tider tager jeg tingene så langt som muligt
andre gange lader jeg dem bare stå
men her er der noget uopretteligt
som måske ikke er til mig at forstå

jeg ligger i natten som de andre i landsbyen og lytter til vanviddets fortvivlede raseri
her opfattes det som åndernes skrig der sender hilsen fra de dødes forbitrede harme
at finde fred med både nutidens og fortidens rædsler i et øjebliks anarki
føles som en endeløs bevægelse der gør livet og døden ét og det samme

til tider tager jeg tingene så langt som muligt
andre gange lader jeg dem bare stå
men her er der noget uopretteligt
som måske ikke er til mig at forstå

Kommentar:
I første halvdel af 1970’erne blev der kastet en halv million tons bomber fra luften over Cambodja, hvilket udgjorde tre gange den mængde, USA brugte mod Japan under hele 2. Verdenskrig. 150.000 civile cambodjanere omkom. I de efterfølgende fire år (1973-76) omkom yderligere 600.000 civile i De Røde Khmerers killing fields samtidig med, at der foregik en traumatiserende destruktion af religiøse helligdomme, skoler, universiteter, hospitaler og markeder. Den efterfølgende nordvietnamesiske overtagelse af landet frem til 1989 betød, at international bistand blev blokeret hele vejen gennem 1980’erne. Dette virkede absurd ud fra et humanitært synspunkt, da jeg i slutningen af 1980’erne for
Save the Children fik adgang til et land, der efter mere end ti års krig havde mistet næsten en fjerdedel af sin befolkning på grund af hungersnød, terror og sygdom. I Kampong Cham provinsen var der ingen systematiske minerydningsprogrammer efter 1972, det vil sige, at minerne havde ligget i markene i 16 år under de tilvoksede og efterladte marker.
Udtrykket om en endeløs bevægelse, der gør livet og døden ét og det samme, findes i Krishnamurtis (1969) tanker om døden. Omkvædet i digtet er inspireret af Willie Nelsons It’s Not for Me to Understand fra albummet Yesterday’s Wine (1971).