Historien om en moder (Rajasthan, Indien)

hun lå bundet med et tov til sengen i Zhivanas lerklinede lade
fordi vanskabte børn i landsbyens øjne ingen nytteværdi havde
sådan var Priya udstødt fra hun var lille i ensom leg bag en palisade
selv med forældrenes kærlighed til deres poliolammede dejlige barn
kunne hun kun overleve, hvis familien sørgede for at hun ikke led unødig harm
henvist til skaren af børn, der lever usynlige og hengemte som menneskeligt skarn

to hundrede kilometer længere nordpå i New Delhi sad dr. Munja og lagde en plan
for at forbedre de handicappedes vilkår i de fattige landsbyer i Rajasthan
hun havde arbejdet for en bedre behandling af multihandicappede børn
og fået tilvejebragt bistandsmidler og dannet en forening til de glemtes værn
den uendelige lidenskab for Priya og hendes lidelsesfæller skabte en færden
så de kom ud i lyset og deres livs blomst kunne blive en velsignelse for verden

enhver forestilling vi går ind for er en grænsedragning
vi tror vi kender mellem godt og ondt
som om det er sådan virkeligheden er os forundt

der havde med den nye åbenhed bredt sig en stemning af smittende glæde og ukuelighed
der var i landsbyerne nu færre krøblinge der måtte slæbe sig afsted i støvets ubarmhjertelighed
Priya kom i skole og blev udstyret med en protese for det bortfjernede venstre underben
hun kunne nu tage del i familiens lokale salg af syltede frugter på markedets leben
dog hastede det med behandling af et tiltagende muskelsvind så Priya kunne blive genoptrænet
stor var forundringen da det stod klart at de lovede livsvigtige redskaber helt var udeblevet

i Delhi stod dr. Munja tavs i sin private praksis hvor de udeblevne redskaber blev brugt i byens vandel
redskaberne blev straks sendt til landsbyerne men det var svært at se hun ville tjene penge på svindel
forstenet tilstod hun hvad der havde fået hende til at svigte de fattige børn og deres mødres lidelser
det var en brændende kærlighed til hendes egen multihandicappede søn der lå sengebunden i vildelser
den fortvivlede moders opmærksomhed havde forskudt sig alene til inderlighedens subjektive sandhed
og havde derved forholdt sig i usandhed til den uendelige lidenskabs genstand for medmenneskelighed

enhver forestilling vi går ind for er en grænsedragning
vi tror vi kender mellem godt og ondt
som om det er sådan virkeligheden er os forundt

sandheden gør kun et menneske frit ved at det selv handler frit i lidenskabens uendelighed
for Manju fortonede selvforholdet til sandheden sig langt væk fra en kontekstuel virkelighed
hun blev selv bestemt af de handlinger hun som menneske tilegnede sig i løgnen
nu mærket af sig selv i en forrykket selvbevidsthed der ikke kunne undvige brøden
fanget i sin egen fælde gik identiteten for altid tabt uden at hun kunne tage sig selv tilbage igen
om en moder kan vælge hvem der er ulykkens blomst og hvem er velsignelsens må stå uvist hen

enhver forestilling vi går ind for er en grænsedragning
vi tror vi kender mellem godt og ondt
som om det er sådan virkeligheden er os forundt

Kommentar:
Rajasthan er Indiens største delstat, men er også en af de fattigste. Landsbyen Zhivana ernærer sig hovedsageligt ved landbrug i det sydøstlige, halvtørre lavland. Her opstår der stadig børnesygdomme, der fører til poliolammelse og blindhed, som med de rigtige foranstaltninger kan forhindres. At gennemføre et handicapprojekt her i 18 landsbyer krævede en ildsjæl, der også kunne bygge bro over en kløft mellem fattig og rig i et klassedelt samfund.
Så meget desto større var forundringen over dr. Munjas svigt af sig selv. Når der spørges subjektivt, reflekteres på individets forhold. Men når der kontekstuelt spørges om sandheden, reflekteres der ikke på individets forhold til en sandhed, men på sandheden som en sammenhæng. I en verden af mange lag af perceptions- og kommunikationsformer kan den subjektive opfattelse af sandheden føre til en forrykket bevidsthed i handlinger, hvorfra at mennesket sjældent kan tage sig selv tilbage igen. Problemet er, at der findes flere opfattelser af sandhed afhængig af, om det mennesket ser er, om det mennesket opfatter er, om det mennesket forestiller sig er, eller om det mennesket er overbevist om er. Sandheden forholder sig til et menneske som et selvforhold, der kan ændres på, og forholder sig så væsentligt til individet, at det skal tilegne sig en forståelse af, at der for andre eksisterer andre sandheder. Omkvædet er inspireret af Joni Michtell’s sang Borderline fra Turbulent Indigo (1994). Lignelserne i digtet refererer naturligvis til H.C. Andersens Historien om en Moder (1847).