ligesom de andre børn
sad han der og rokkede
og slog sit hoved mod muren
i det mørke rum
én blandt enogtres børn
gemt væk i Corlates mudder
de af dem der var taget fra deres mødre fra fødselsgangen
døde for det meste af angst efter godt et års tid
de som blot havde kendt deres mødre i nogle måneder
kunne overleve i mørket i årevis
hvis ikke sygdom fortærede dem inden
her var de fordømt til et kort livsforløb
under forfaldne forhold
hvor madvognen der ankom om morgenen
kørte børnelig væk om eftermiddagen
det var genkendelsen i hans øjne
da jeg tog hans hånd
der vakte et håb
som en gøgeunge der finder en rede
Catalin udviklede sig gradvis væk fra forbandelsen
i nye rammer af omsorg
mens andre af børnene blot sygnede hen
eller senere begik selvmord
han kæmpede i lang tid med angstens tvetydighed mellem to viljer
en stærkere der ville indesluttethed
en svagere der ville kommunikation
men fik genfundet sit selv og samlet sit sind
i spejlingen af mødet med andre
da han som voksen
blev valgt til det rumænske parlament
og jeg tog hans faste hånd
så han sorgfuldt i mine øjne
du ved jeg kan se klart nu
men altid mærker jeg mørket i mig
Kommentar:
Catalin var kort efter sin fødsel blevet anbragt i de mørke rum ude på landet i Corlates mudder udenfor Craiova under Nicolae Ceaușescu-regimet i Rumænien. Han var én blandt mere end 50.000 hengemte og uønskede børn, der var blevet betegnet som mentalt eller fysiske handicappede. Da vi brød ind i de mørke rum, var det i mødet med børnene ikke muligt at skelne, fordi alle børnene havde antaget samme institutionelle adfærd med selvpineri og mangel på sprog, og hvor der ikke var taget hensyn til den kønslige identitet. Catalin var en af mange fejldiagnosticerede børn, der var dømt til et kort livsforløb under disse sataniske forhold.
Catalins udfordring var tilegnelsen af en ny selvforståelse af, hvad han var som et udskilt individ, men også, hvad der skilte ham ud i forhold til sig selv og til andre. Det var gennem den tætte kontakt med omsorgspersonen, psykologen Henrik Haubro, at Catalin udviklede en forståelse for mentale tilstande både i sig selv og andre. Omsorgspersonens evne til at spejle det tilbage, barnet udtrykker, havde en helt central og deterministisk rolle for barnets tilknytningsevne. Det var således i mødet med den ydre verdens virkelighed og omsorgspersonen, at barnet kunne frigøres samtidig med, der kunne tages højde for den andethed, der ligger i Kierkegaards definition af selvet som et indre forhold, der forholder sig til sig selv. Dette er behandlet i Fonagys banebrydende artikel Affect Regulation, Mentalisation and the Development of the Self (2002).
Red Barnet opførte i begyndelsen 1990’erne med indsamlede midler særskilte børnehuse i Craiova. Stemningen fra mødet med Catalin som voksen giver mindelser til I Can See Clearly Now med Johnny Nash fra albummet af samme navn (1972).