Opstandens pris (Moskva, Rusland)

med et Rusland i oligarkernes greb står Nadya tidligt op mod magtelitens økonomiske uligheder
hun vil bekæmpe den globale kapitalisme og forsvare retten til åbne seksuelle mangfoldigheder
som modsvar til Putins planer om at få født flere rene russiske børn i riget med de mange nationaliteter
tager den studerende på Moskvas kunstakademi del i et satirisk installationsværk af samlejescener

Nadya dukker så op med Pussy Riot i protest mod magtens og kirkens fremme af et forstenet kvindesyn
i bedste punk rock stil i Moskvas ortodokse domkirke skråler hun at guds moder skal uddrive Putin
hun bliver i en politisk skueproces statueret som statsfjende og dømt på sikkerhedstjenestens skjulte viden
i to år bliver hun strengt bevogtet i straffekolonien K-14 tidligere kendt som Dubravlag fra Gulag-tiden

buret inde er hun adskilt fra sin lille datter Gera der tilfældigvis fratages adgang til sin dagplejetilværelse
bliver lagt for had i de statsstyrede medier mens straffen strammes for at fornærme den religiøse følelse
efter løsladelsen møder hun indre intriger mens mistro plantes udefra om i fiktive rettighedsdokumenter
man aflytter hendes yndlingscafé og efter demonstrationer i Sochi bliver hun pisket af kosakiske agenter

få uger efter den modige Nemtsov på en kold vinterdag bliver skudt ned ved Kreml på Bolshoy stenbroen
lægger jeg med mine internationale studerende blomster på den våde granit hvor hans sjæl fandt roen
efter at have skiftet bil et par gange smutter vi gennem labyrintiske baggårde i den indre bys distrikter
indtil vi endelig samme eftermiddag sidder i et spisesteds baglokale med Nadya og Pussy Riots aktivister

Nadya rækker mig sin røde velourfrakke med øjne mærket af en verden
hvor alting forsvinder under dem
hendes protest har ellers omformet sig til noget mere afdæmpet
omkring nyheder og fængselsreform
men hun har inde i sig selv fundet det frihedsbillede
hun som menneske skal overtage sig selv som
nu når der ikke er mere tilbage at tabe
jeg holder om Nadyas røde frakke
mens hun står der ensom

hvad enten hun nu kunne frasige sig handlingens magt i den russiske virkelighed i et indre eksil
eller hun i desillusion kunne tage skridt til at emigrere til et sted i Europa i et ydre asyl
ville en flugt væk fra det Nadya er skabt af og det hun tilhører blot bringe hende i en tilstand
af evig længsel efter en lighed og en frihed der synes at ligge så langt fra det elskede Rusland

так далеко от любимой россии
så langt fra det elskede Rusland

Kommentar:
Ved årtusindskiftet overtog Vladimir Putin Ruslands præsidentembede med løfte om stabilitet og økonomisk fremgang efter Jeltsin-årenes fejltagelser. Stabiliteten kom dog til en høj pris af centralisering, korruption og manglende reformer. Efter nogle interne opgør lagde Putin med kredsen af oligarker et jerngreb, der fastholdt den russiske økonomi i afhængighed af olieproduktion, metaludvinding og militært relaterede industrier. Ved samtidig at centralisere det russiske bureaukrati og sikkerhedstjenesten kunne han kontrollere medier, det politiske system og forholdet til den organiserede kriminalitet. Det skønnes, at Putins efter 20 år ved magten har anmasset sig en formue på op til 70 milliarder dollars. Med frembringelsen af en ny nationalistisk patos baseret på en livslang Putin-ledelse, er der indtil videre styr på den militære magts nyfundne aggression, og konservative dyder knyttet til den ortodokse kirkes værdier er kommet i forsædet. Problemet er, at unge russere ikke føler, de kan skabe deres egne udviklingsmuligheder, så der ikke fødes nok nye borgere i et samfund, hvor hverdagen er præget af ensretning, korruption og et udbredt alkohol- og stofmisbrug.
Pussy Riots protestoptræden i 2012 i Frelseren Kristus Katedralen, der ligger ved Kreml i Moskva, ramte således lige ind i hjertekulen af Putin-systemets moralske og religiøse identitet. Det forklarer også den voldsomme overreaktion over for Nadya og hendes venner.
Undertrykkelsens hæslige ansigt demonstreret i 2015 ved lejemorderes henrettelse af oppositionens leder Boris Nemtsov ved Kreml skabte en eksistentiel krise for Nadya. Hun måtte vælge friheden, døden om så det gælder. Hendes selvovertagelse ved at finde et ståsted i sig selv er en selvstændighed, der vindes gennem selvafhændelse. At sindet må lære at betragte livet, fordi friheden er en sindstilstand uden for bevidsthedens område, kommer til udtryk i Beatles’ frihedssang Blackbird fra det hvide album (1968).